Om

KENNEL TANIMA FLATCOATS

The perfect combination of brain and beauty

Om os her på Kennel Tanima Flatcoats

Vi bor på en dejlig nedlagt gård lidt udenfor Varde - nærmere betegnet Nordenskov.

 

Her stortrives vi med vores 4 Flattere, heste, høns, marsvin og katte i bedste stil.

 

Alle vores hunde er ”inde” hunde. DVS. At de er sammen med os inde i huset

 

– de sover sågar i soveværelset – dog ikke i sengen men på deres sove puder.

 

Vi fik vores første Flatcoat tilbage i 1997 – inden da havde vi en Flatcoat/Labrador blanding

 

– men vi elskede det sjove og barnlige sind som Flatten er kendetegnet for og vi besluttede derfor,

 

da Chang gik bort at det var Flatcoaten vi ville arbejde med.

 

En beslutning vi aldrig har fortrudt.

 

Vi fik så vores første Flatcoat i 1997 som nævnt tidligere – en dejlig lille hanhvalp fra kennel TEBCA i Vejen.

 

Elsa og Christian var en stor hjælp – hvilket vi kun kan sige mange tak for.

 

Nico var en kær lille størrelse og meget nem at arbejde med,

 

og det varede ikke så længe inden Maki gjorde sit indtog i vores lille hjem.

 

Nico og Maki havde stor glæde af hinanden og vi trænede dem i lydighed og markprøvetræning.

 

Brugsprøverne blev også taget, og vi prøvede et par udstillinger.

 

Begge blev HD fotograferet med flotte resultater.

 

Desværre fik Nico kræft i 2004 og måtte efter et meget svært sygdomsforløb aflives.

 

Så gjorde Fanny sit indtog i hjemmet – en fin lille pige fra Kennel Exotic Lunas på Sjælland.

 

Også en stor tak til Sanne & Brian. Vi blev totalt forelskede i det lille væsen –

 

og heldigvis syntes Maki også at det var et okay valg – selvom det lige tog et par dage med lidt skuleri og ”sætten” på plads.

 

Men det tog ikke lang tid før Maki også havde overgivet sig – og de 2 blev pot og pande.

Exotic Lunas Ever So Clever - Fanny

 

Jeg trænede Fanny i retriever træning i Esbjerg og det viste sig hurtigt at ”forelskelsen” ikke var ensidigt.

 

Den lille pige gjorde alt – virkelig alt hvad der blev forlangt af hende og der var bare en super kontakt.

 

Brugsprøven blev taget og markprøvetræningen gik i gang.

 

Dog syntes Nina og jeg at vi gerne ville prøve lidt andre ting med Fanny.

 

Derfor startede vi op ved DCH i Esbjerg og begyndte her en hele anden løbebane.

 

Fanny og Nina begyndte på Agility begynder træning. Og jeg startede lydighedstræning op i C Konkurrence.

 

Vi rykkede dog hurtigt op i B klassen og satser nu på at komme i A klassen.

 

Nina og Fanny rykkede hurtigt op i træningsholdene indenfor agility og træner nu i Eliteklassen.

 

Dette viser jo bare at en Flatcoat kan bruges til mange andre ting og kun fantasien

 

sætter grænsen for hvad man har lyst til at arbejde med.

 

 

I 2006 kom Mira så til vores lille hjem – en lille Flatcoat tæve på 16 uger,

 

der var blevet indleveret på internat sammen med hendes søskende.

 

Vi kunne ikke stå for det lille kræ – og syntes at vi havde plads til en lille vovse mere (hjerterum er der nok af)

 

Mira er en lille fin tæve, med masser af charme og finurligheder. Hun er en kæleprås uden lige og er enormt tryghedskrævende.

 

En ”levn” fra hendes hvalpetid, som aldrig ændrer sig. Mira er en hund som virkelig har vist mig,

 

hvor meget det betyder at ”prægningen” er på plads.

 

Og der hersker ingen tvivl om at det er her (prægningen) jeg virkelig vil lægge en masse arbejde.

 

 

Mira blev start skuddet til at jeg startede op som træner ved DCH.

 

Jeg har nu været hvalpe træner siden August 06 – og synes det er kanon sjovt.

 

Jeg elsker arbejdet med de små kræ og ikke mindst ejerne der holder snoren i den anden ende.

 

I 2009 fik Fanny sit første kuld hvalpe - en stor flok på 12 stk ( 4 hanner og 8 tæver) -en kæmpe stor oplevelse og et kæmpe stykke arbejde både for Fanny , men ikke mindst for os 2 benede.

 

12 stk hvalpe - så er der liv og glade dage:-)

 

Men hold da op hvor det giver megen latter og glæde at arbejde med de små pus. De blev introduceret for hestene , hønsene ,

 

kattene . Var rundt om hele gården ( hvilket er et stort stykke arbejde. Legede med dåser , skateboard , tuneller osv. Var ude i

 

tordenvejr og blev introduceret for omverdenen på en sådan måde at de blev godt rustede til at møde den store vide verden

 

uden at være bange og usikre. Hvalpe som helt igennem blev "klargjort" til at møde de forskellige strabadser som livet tilbyder.

 

Vi valgte selv at beholde en tæve fra holdet - Keelah - en skøn tæve som har udviklet sig på skønneste vis . Hun er harmonisk i

 

sind , tager alting med ophøjet sindsro og lader sig ikke vælte af pinden . At hun samtidig også har udviklet sig til at være en rigtig

 

flot tøs - gør jo ikke sagen ringere :-))

 

Vores ”mission” med vores opdræt er at få skønne hvalpe der både har udseendet, sindet og arbejdsglæden.

 

Hunde der er tip top familiehunde og som samtidig elsker at arbejde.

 

Vi ønsker at bevare Flatten sund og intelligent. Det er vigtigt for os at bevare en høj sundhed,

 

at hundene er velfungerende og vel afbalancerede.

 

Vores hunde har gennemgået diverse test – er øjenlyste, HD fotograferede

 

og har fået fine resultater på udstillinger.

 

Fanny er desuden blevet mental testet ved DCH – her var resultatet ovenud

 

tilfredsstillende og kommentarerne fra de andre kursister var

 

” det er jo sådan en hund, vi alle ønsker os”

 

For os er det meget vigtig at hvalpene er ordentlig præget og socialiseret fra starten,

vi gør et stort arbejde ud af at have enkeltvis samvær med hvalpene.

 

Hvalpene bliver stimuleret, leget med, kommer rundt forskellige steder,

 

har mulighed for at hygge/lege i haven og i skoven

 

og socialiseret med fremmede mennesker, børn og venlige voksne hunde.

Set i dag: / Set i alt:

 

Copyright © - 2006 - 2018 Tanima.dk - Webmaster Nina Bardino Hansen